Tim Cook: Det handler ikke om at sælge mest
Android står for langt den største del, når man ser på rene markedsandele, og selvom Apple da kigger på markedsandele, så betyder de ikke så meget for dem. Det forklarer Apples direktør, Tim Cook i et interview fra D11-konferencen i USA.
”At vinde handler for os ikke om at sælge mest. Vi laver de bedste computere, men vi sælger ikke flest. Vi lavede den bedste musikafspiller, og endte med at sælge flest – men det gjorde vi ikke til at starte med”, lyder det fra Tim Cook, der dermed peger på, at laver man noget, der er bedst, så skal det også nok ende med at sælge godt.
Cook peger også på, at selv om Android står for den største markedsandel, så viser undersøgelse, at 59 procent af alt webtrafik på smartphones og tablets kommer fra iOS-produkter.