Tip til Android: Reducér dataforbruget
Selvom mange sikkert har et mobilabonnement med meget data inkluderet, så er der ingen grund til at bruge unødvendig data på for eksempel apps, der kører i baggrunden og opdaterer sig selv hele tiden. Med Datasparefunktion kan du reducere dataforbruget på din mobil.
Datasparefunktion kan påvirke brugeroplevelsen
Android har et indbygget system til at begrænse, hvor meget data apps på telefonen kan ligge og suge løs af i baggrunden – i hvert fald når man er forbundet til det mobile netværk og ikke til Wi-Fi og bredbånd.
Benytter du dig af den indstilling, så kan det give forskellige ændringer i din måde at bruge telefonen på. For eksempel er det ikke sikkert, at browseren viser billeder med mindre man trykker på dem.
Se også: Priser på Android mobiler
Reducér dataforbrug på Android
For at vælge indstillingen ‘Datasparefunktion’ skal du gå ind i Indstillinger > Netværk&internet > Dataforbrug > Datasparefunktion og trykke på knappen for at aktivere funktionen.
Der kan stadig være apps, der har ubegrænset dataadgang, selvom datasparefunktionen er slået til. Du kan se dem ved at trykke på Ubegrænset Dataadgang inde under Datasparefunktion for så at aktivere de apps, der må have ubegrænset dataadgang, selvom Datasparefunktion er slået til.
Se også: Tips til Android