Tip til Android: Skyd skærmbilledet op på en større skærm

Med Android kan du let skyde skærmbilledet op på en større skærm - tip til, hvordan du bruger Cast-funktionen på Android.

Tip til Android: Skyd skærmbilledet op på en større skærm

Selvom dagens high end telefoner får større og større skærme, så kan der være tilfælde, hvor man godt kunne tænke sig at se det, der vises på mobilen på en endnu større skærm. Det er heldigvis muligt at skyde skærmbilledet på mobilen op på en større skærm. Vi guider her til, hvordan du let gør det.

 

Skyd skærmbilledet på din Android mobil op på større skærm

Android kommer i de nyere versioner med indbygget casting, så man kan spejle alt, der foregår på mobilens skærm på alle andre typer skærme med en Chromecast. Mange apps har i dag indbygget Chromecast-knap, så man kan vise de app på en større skærm, men ved at bruge den indbyggede Cast-funktion, kan du altså skyde alt fra mobilen op på en større skærm – uanset hvad du laver med mobilen.

Det kan være ideelt til præsentationer på jobbet, til at vise billeder på fjernsynet derhjemme, spille spil på og så videre.

Se også: Find den bedste pris på Android mobiler

Sådan bruger du Cast-funktionen på Android

For at kunne gøre dette, skal den pågældende skærm have Chromecast-enhed indstalleret og både fjernsyn og mobil skal være på samme wifi-opkobling. Når det er sikret, skal du gå ind i Indstillinger > Enhedsforbindelse > Cast og så vælge den skærm, du vil skyde mobilens skærm op på.

Herefter vises alt det, de foregår på din mobil så på den store skærm.  Vær dog opmærksom på, at du skal have en stabil og hurtig wifi-forbindelse for at få det optimale ud af løsningen. Det er heller ikke alle typer spil, der egner sig lige godt, for eksempel skydespil eller sportspil, hvor meget afhænger af, hvor hurtig man reagerer i spillet – der kan opstå forsinkelser mellem mobilen og den store skærm.

Ønsker at man caste for eksempel Netflix eller HBO fra mobilen til tv-skærmen, så bør man benytte den indbyggede funktion i disse apps, da det som regel giver den bedste oplevelse.

Se også: Tips til Android