Tips & tricks: Bliv smartere til sms

Med programmet Ultimate SMS har du alle tiders mulighed for at få styr på dine SMS-beskeder. Programmet kan utroligt meget og du kan prøve det ganske gratis i 14 dage.

Tips & tricks: Bliv smartere til sms

Der er én ting, der irriterer mig, når jeg skal sende en SMS. Hvorfor kan man ikke indstille SMS’en til, hvornår den skal sendes? Men det kan man ikke. I hvert fald ikke med telefonens indbyggede SMS-program. Men heldigvis er der hjælp at hente med programmet Ultimate SMS. Med det lille smarte program kan du skrive SMS-beskeder og selv vælge, hvornår de skal sendes.

Modtager du beskeder – så kan du lave en regel, der fortæller, hvilken mappe de skal gemmes i. Og SMS-tonerne kan skifte alt efter, om det er en SMS fra lillemor, fra mor, ungerne eller et helt fjerde. Dermed er du aldrig i tvivl om, hvem SMS’en er fra. Det kan jo nok spare en for en tur hen over gulvet – helt forgæves, når det viser sig, at der blot er tale om en helt ligegyldig SMS.

Du kan prøve programmet gratis i 14 dage, inden du skal købe det. Prisen ligger på omkring 175 kroner.

Programmet virker på alle S60 3th edition-modeller og du kan hente programmet her.