Tiscali: Vi skal nok gøre det bedre

Tiscali: Vi skal nok gøre det bedre

Telefonen skal tages, når den ringer hos kundeservice i Tiscali.

Det er det enkle og under normale forhold ikke specielt ambitiøse mål hos teleselskabet Tiscali. Men når man kigger på blandt andet den undersøgelse af teleselskabernes kundeservice, som vi lavede i december, så er det store skridt for selskabet.

Ifølge Computerworld Online så er den tidligere chef for Telias kundeservice, Lis Lysholm, nu i spidsen for Tiscali. Og hun lover bedre kundeservice.

– Vi har langt hen ad vejen ikke præsteret en tilfredsstillende kundeservice, men det sætter jeg fokus på, siger Lis Lysholm til Computerworld Online.

Det er dog lidt for sent for mobilkunderne. De er nemlig ude af Tiscali, fordi mobilforretningen er solgt til debitel.