Todelt HTC-mobil på vej
HTC Athena er kodenavnet på den model, der nu er publiceret billeder af. Formmæssigt minder den om den Ultra Mobile PC (UMPC), bare mindre. Men styresystemet er Windows Mobile, så kigger man på softwaren, er her derimod tale om en rigtig stor mobiltelefon.
Skal man sammenligne med tidligere produkter fra HTC, så er det Qtek 9000, som minder mest om Athena. Begge har højt opløste skærme med VGA-opløsning (640 x 480 pixels). Athena skulle være en 3G-mobil, men om den understøtter HSDPA er uklart. Til gengæld skulle den være udrustet med W-lan og GPS.