Toginformation via SMS
Ind til nu har man via DSB’s hjemmeside kunnet holde øje med, om ens tog ankommer rettidigt. Problemet med tjenesten er bare, at den ikke oplyser de helt aktuelle tider og eventuelle forsinkelser. Derfor arbejder DSB på at tilbyde en SMS-service, hvor man kan få de helt nøjagtige oplysninger om bestemte afgange.
Man skal sende en SMS til et nummer hos DSB, hvor man så kan få den nyeste information om afgange indenfor den næste time fra de enkelte stationer. Så får man den nøjagtige afgang på det ønskede tog fra den ønskede station.
Informationen er den samme, som den Banedanmark sender ud på informationsskærmene på stationerne, så man får på den måde de nyeste oplysninger med det samme. DSB er i sidste fase med at teste tjenesten, men de har endnu ikke fastsat en dato for den endelige lancering. De forventer dog, at kunne løftet sløret i slutningen af denne måned.
Servicen gælder S-tog, regionaltog og InterCity-tog.