TomTom klar med nye sportsure – TomTom Runner og TomTom Multi-Sport

De nye tynde sportsure TomTom Runner og TomTom Multi-Sport loves at levere hurtig og præcis informationsopdatering, som gør det nemmere for løbere, cyklister, svømmere og andre fitness-entusiaster at nå deres mål.

TomTom klar med nye sportsure – TomTom Runner og TomTom Multi-Sport

TomTom lancerer nu en ny serie af GPS-sportsure, som ”leverer hurtig og præcis informationsopdatering til løbere, cyklister og svømmere, der vil have helt præcist styr på deres tid og resultater under træningen”, som det lyder i en skrivelse fra TomTom.

Morten Flø Nielsen, Country Sales Manager hos TomTom, forklarer, at de fleste sportsure på markedet i dag er for store og komplicerede at bruge:

Derfor har TomTom nu udviklet denne nye serie af sportsure med GPS, som de selv vurderer er meget behageligere at have på og meget enkle at bruge.

De to nye GPS-sportsure – TomTom Runner og TomTom Multi-Sport – er udstyret med en skærm, grafiske træningsværktøjer i fuldskærmstilstand og branchens første såkaldte

One-Button Control, som med en enkelt knap giver brugeren mulighed for at se al information hurtigt og nemt.

”Løbere og multi-sport entusiaster kan nu få nem adgang til information om deres præstationer hurtigt og præcist, og det gør det lettere for dem at nå deres træningsmål”, forklarer Morten Nielsen.

One-Button Control betyder, at de nye sportsure fra TomTom nemt skulle kunne styres og navigeres med en enkelt knap. Menuen med alle funktioner og statistik er altid tilgængelig.

TomTom fortæller, at skærmene i de nye ure er har høj opløsning og kontrast, så man lettere kan se, hvad skærmen viser i direkte sollys.

De nye sportsure er udstyret med TomToms Graphical Training Partner. Grafik på hele skærmen hjælper brugerne med at få mest muligt ud af deres træning. En bruger kan altid se sine præstationer i realtid med tre forskellige grafiske træningstilstande:

• Konkurrence: Kæmp mod en personlig rekord eller seneste løbetur. Visning af præstationen med grafik i realtid for at blive bedre og bedre efter hver løbetur.

• Mål: Indstil en distance, en tid eller et kaloriemål og se fremskridtene hen mod målet som enkle fuldskærmsdiagrammer og påmindelser.

• Zone: Fastsæt et mål for hastighed og puls (med pulssensor, ekstra tilbehør) og se udviklingen ved hjælp af enkle fuldskærmsdiagrammer under hele træningsforløbet.

Ud over informationsvisning indeholder de nye GPS-ure TomTom Runner og TomTom Multi-Sport også funktioner, som er udviklet til at opfylde kravene fra såvel løbere som multi-sport entusiaster og andre fitness-dyrkere:

• Indoor Tracker: Nøjagtig visning af information – også indendørs – betyder, at brugerne også kan måle hastighed og distance under træning på et løbebånd.

• QuickGPSfix: Kom i gang med det samme med hurtig og præcis positionsvisning af træningsforløbet i kraft af den seneste GPS og GLONASS satellitteknologi.

• Multi-platform kompatibilitet: Synkroniser, analyser og del statistik på populære træningssider og fora, bl.a. websiderne TomTom MySports, MapMyFitness, RunKeeper,

TrainingPeaks og MyFitnessPal

• Robust Skærm: Ridsefast og vandafvisende glas gør det nemt at aflæse skærmen efter træningen.

• Vand- og vejrbestandighed: Vandtæt ned til 50 meter/5 ATM.

• Batteri op til 10 timer i GPS-tilstand.

• Bluetooth: Kan tilsluttes andre sensorer med den nyeste trådløse teknologi.

• Pulsmåler: Brug Bluetooth-pulsmåler til at holde styr på træningen med vægtkontrol, hastighed og meget mere.

Begge modeller er tilgængelige til sommer, men prisen er ikke lagt fast endnu.