TomTom stadig buttet

TomTom har netop lanceret GO715. Og ganske overraskende er den nye Go-model stadig klassens tykke dreng. Til gengæld er det så klassens første med mobiltelefon.

TomTom stadig buttet

På afstand er det ikke til at se forskel. Der er ingen tvivl om hvem GO715 er i familie med. Og under udviklingen af den nye model, er der ikke blevet plads til et ophold på et hollandsk julemærke-hjme. GO715 er lige så buttet som de andre GO-modeller. Og det virker underligt. Mens de andre producenter er nede under 20 mm, så måler GO715 stadig langt tykkere end konkurrenterne.

Men GO715 har noget som ingen af de andre endnu har. Modellen har nemlig fået indbygget GPRS-mobiltelefon. Ganske som vi skrev forleden. Man kan så enten putte sit eget sim-kort i enheden eller købe et ekstra sim-kort, som man så har siddende i GPS-enheden. Dermed kan man tage opkaldene direkte i maskinen. Det gør også synkroniseringen med TOMTom’s plus tjenester lettere. Noget som mildest talt ikke har været let i de forrige modeller. I hvert fald ikke, hvis man havde en nyere telefon, end de der er langt ind i TomTom modellen.

Derudover er den nye GO715 også udstyret med en særlig “fleet” funktion, så man kan holde øje med alle firmaets køretjer fra centralt hold.

Modellen kommer ganske snart på markedet, men nogen pris foreligger der endnu ikke.