TomTom vil have fat i kvinderne med perle-GPS

TomTom sender nu en perle-GPS designet specielt til kvinder på markedet.Den har nye interesssepunkter som "Intensiv Shopping" og "Steder, du bør ses".

TomTom vil have fat i kvinderne med perle-GPS

TomTom White Pearl er baseret på TomTom ONE IQ Routes, som blev lanceret tidligere på foråret, men både hvad angår udseende og indhold rummer den nogle ret specielle nyheder.

Udseendet er inspireret af perler, deraf navnet White Pearl, (som kvinder jo elsker), og det fuldendes af et specielt mønster, som videreføres i opstartsmenuen.

White Pearl holdes ren og sikker af et matchende etui i silke, hvilket gør den let at transportere – selv i den mindste håndtaske. Desuden har den en lang række nyttige "points of interests" (POI’s) præ-installeret, hvilket betyder, at GPS’en når som helst kan lede dig til de nærmeste interessante steder indenfor kategorier som "Intensiv shopping", "Tag i byen en aften" og "Steder, hvor du bør ses".

Disse POI’s inkluderer fx butikker med mode og design, restauranter, barer, cafeer, biografer og teatre:

-Vi har designet White Pearl med kvinder for øje. Derfor udstråler den eksklusivitet og stil og rummer samtidig sjove og interessante tips til gode oplevelser i nærheden, forklarer Corinne Vigreux, administrerende direktør, TomTom:

-Kvinders ønsker og behov har hidtil været næsten glemt på forbrugerelektronik-markedet. Med White Pearl gør TomTom op med denne trend inden for navigationsområdet, siger Vigreux.

GPS’en har også TomToms klassiske navigationsværktøjer som Map Share-teknologi, Help Me!-menu og Lane Assistant, der fortæller føreren, hvilken vejbane hun skal vælge i komplicerede kryds og motorvejssammenfletninger.

White Pearl har også TomTom’s IQ Routes-teknologi integreret, hvilket gør den i stand til at tage højde for trafikmønsteret på det givne tidspunkt for køreturen og dermed undgå f.eks. kødannelser i myldretiden.

White Pearl – TomToms første GPS for kvinder – kommer på det danske marked i starten af juli 2009.