Toshiba Encore tablet med Windows 8.1 – se specs

Toshiba Encore med Windows 8.1 er en tablet, der både retter sig mod almindelige forbrugere og til dem som vil have noget ekstra, ifølge Toshiba.

Toshiba Encore tablet med Windows 8.1 – se specs

Toshiba Encore er ny tablet med Windows 8.1 og skærm på 8 tommer. Den skulle ifølge Toshiba være til alle – både almindelige brugere og dem, der vil have noget ekstra:

”Skillelinjen mellem arbejde og fritid udviskes mere og mere i disse år. Det betyder, at vores elektroniske produkter skal kunne tilfredsstille behov i begge lejre”, siger Matt McDowell, Marketing Director hos Toshiba Europe GmbH.

Encore har ifølge Toshiba et design, der gør den perfekt til at have med på rejser og den kan bruges med en hånd, når den holdes vertikalt, lover Toshiba.

Alle højttalere, mikrofoner og kameraer er placeret uden for det område, hvor man normalt holder på tabletten, dermed kan brugerne let benytte på multi-touch skærmen til at lytte til musik, tage billeder eller have et Skype-opkald.

Encore har den fulde version af Microsoft Office Home & Student 2013 pre-installeret. Fulde versioner af Word 2013, Excel 2013, PowerPoint 2013 og OneNote 2013 er inkluderet.

Microsoft Xbox-appen er pre-installeret og indeholder gratis musikstreaming i 90 dage med adgang til mere end 30 millioner musiknumre og gratis Xbox spil. Man kan dele indhold mellem skærme ved at transformere tabletten til en ’second-screen’ med Xbox SmartGlass til Xbox 360 eller Xbox One.

Webbrowseren er Internet Explorer 11, som skulle være optimeret til tablets med touch-funktion og hurtige loadtider.

Der følger også 7GB gratis online SkyDrive lagering med, så filer kan gemmes i skyen for hurtig adgang og synkronisering med andre Windows-enheder.

Teknologien InstantGo gør, at Encore vækkes lynhurtigt fra stand-by og skulle være klar næsten med det samme. Selv mens tabletten sover fastholder den sine netværksforbindelser og synkroniserer automatisk, så alt indhold er opdateret og up-to-date. Med InstantGo sænker man også strømforbruget samt forlænger batteriets levetid, oplyser Toshiba.

LÆS: Alt om de nye Windows Surface 2 og Surface Pro 2

Der sidder et 8 megapixelkamera bagpå og et 2 megapixelkamera foran, så på papiret virker den fornuftig til videochat.

Tilslutningsmuligheder omfatter micro-USB til overførsel af data, micro-HDMI til tilslutning af større skærme enten hjemme eller på jobbet samt et micro-SD-slot til udvidelse af hukommelse.

Den nye Encore fra Toshiba vil være tilgængelig i 4. kvartal af 2013.

 

Toshiba Encore tablet:

Styresystem: Windows 8.1

Mål: 213 x 136 x 10,68 millimeter

Vægt: Ikke oplyst

Skærm: 8 tommer, 1280 x 800 pixel

RAM: 2 GB

Intern hukommelse: Op til 64 GB

Øvrigt: Microsoft Office Home & Student 2013 pre-installeret

Op til 64GB eMMC

Tilslutning: 1x Micro-USB 2.0, 1x Micro-HDMI, Micro-SD (op til 64GB), dual-band 802.11 a/b/g/n and Bluetooth4.0, 3.5mm høretelefon/mic combo jack

Kamera: 8 megapixel bagpå, 2 megapixel foran

GPS: Ja

Batterilevetid: Op til 7 timer

Pris: Ikke oplyst

I butikkerne: 4. kvartal 2013.

 

Seneste tilføjelse i sagen

Få den kronologiske fortsættelse i sagen og anvisning til hvor du finder seneste nyt om emnet. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 7/9/2013 bragte vi sagen; Stortest: Billige mini-tablets – Den næste artikel om emnet finder du her. Se også seneste nyt om tematikken her..