Apple Music har nu over 50 millioner brugere
Nu har Apple Music rundet 50 millioner brugere, hvis man slår de betalende abonnenter og gratis prøveperioder sammen, fortæller Tim Cook til Bloomberg Television. Det er kun lidt over en måned, Apples chef for tjenester, Eddy Cue, gav os tallet 48 millioner, hvor de 40 millioner er betalende abonnenter og resten har den gratis prøveperiode.
Apple Music driver indtjening fra tjenester
Det er da også Apple Music, der har været en af hovedårsagerne til, at Apples tjenesteafdeling vokser, som den gør. Forrige kvartal havde den en omsætning på 9,1 milliarder, hvilket er en stigning på 31 procent i forhold til året før.
Med i samme kategori er App Store, iTunes Store, iCloud lagring, licenser og den mere af samme skuffe.
Se også: Mobilabonnementer med musik
Spotify er stadig klart størst
Foran Apple Music som verdens mest populære musiktjeneste ligger stadig Spotify, der i slutningen af marts havde 75 millioner betalende abonnenter.
Ser man på det totale antal brugere af Spotify, er man derimod oppe i nærheden af 170 millioner aktive brugere, hvor de næsten 100 millioner altså benytter den gratis variant af Spotify, hvor der er reklamer.
Se også: Nyheder om musik