Touch HD er den mest maskuline mobil

HTC's splinternye Touch HD er ikke blot spækket med funktioner. Den skulle tilsyneladende også være en rigtig macho-mobil.

Touch HD er den mest maskuline mobil

Når man er på udkig efter en ny mobil, skal funktionerne selvfølgelig være i orden. Men ens nye mobil må også meget gerne have en vis udstråling, der passer til ens personlighed. Og hvis man er en rigtig macho-type, er HTC’s nyeste mobil lige sagen. I hvert fald hvis man skal tro den polske tv-kanal TVN Turbo.

TVN Turbo kører nemlig hvert år en konkurrence, hvor de finder de mest maskuline produkter. I år har 144 produkter været afprøvet, og HTC’s Touch HD er nu tilbage blandt de sidste tre gadgets i konkurrencen. De to andre gadgets er digitalkameraet Pentax Optio W60 og Sonys Vaio-linje af bærbare computere. Og det gør dermed Touch HD til den mest maskuline mobil på markedet ifølge TVN Turbo.

(Kilde: Mobility Site)