Trådløse hjemmenetværk er truede
Et af de store hit på juleønskelisterne var sidste år netværk til hjemmet. Både husmoderen og husets herre er trætte af ledninger – Internet og adgangen til printeren skal helst være trådløst.
Men fremtidens hjemmenetværk hedder i stedet et helt by-netværk, skriver amerikanske EE Times. Forventningen i USA er nemlig, at 2006 bliver et gennembrudsår for meget stor netværk, der fjerner behovet for både at have Internet i hjemmet – og trådløse hjemmenetværk. I hvert fald når vi taler om selve adgangen til netværket.
Endnu er teknologien ikke pudset 100 procent af. Og blandt andre Sonofon har bitre og dyre erfaringer med at sprede trådløst Internet til større byområder. Men amerikanerne er overbeviste om, at såkaldt " metro-scale Wi-Fi" kommer til at hitte.
Spørgsmålet er så, hvordan vi får adgang til printeren? Den bliver i hvert fald lidt svær at dele med hele byen.