Trådløse virus truer
Som om det ikke er nok, at vores hjemmecomputere er i konstant fare for nedsmeltning efter et virusangreb, så mener en asiatisk ekspert nu, at den næste slagmark for virus er din mobiltelefon.
– Allerede i år begynder de første vira at slå igennem i den trådløse verden, siger Leo Chan, Network Associates International fra Hong Kong, ifølge ITWorld.com.
Til alt held så er forskere verden over i fuld gang med at bygge de forsvarsværker, der i dag beskytter computere mod vira, om. Det er nemlig muligt at beskytte de trådløse apparater på samme måde som stationære computere bliver.
Indtil videre er danske mobiltelefoner sandsynligvis gået fri af at få en teknisk forkølelse. Men det er altså kun et spørgsmål om tid, før de trådløse apparater i Danmark også bliver angrebet, mener flere eksperter.