Transformer Prime får LAN-forbindelse og ansigtsgenkendelse
Asus er efterhånden blevet kendt for sine opdateringer til sine Android-tablets, og der er netop kommet endnu en opdatering til Transformer Prime. Den største ændring er, at man nu kan tilslutte almindelige LAN-stik til modellen, hvis man bruger Acers USB-adapter. Det er den samme som medfølger til Zenbook-modellerne.
Opdateringen gør det også muligt at låse tabletten op ved hjælp af ansigtsgenkendelse. Asus har desuden tilpasset systemet yderligere, så man nu bl.a. kan kontrollere notifikationer fra låseskærmen. Også programmet Asus Vibe er blevet opdateret med en ny grænseflade og mere indhold.
Øvrige ændringer inkluderer tilføjelsen af Ad-hoc Wi-Fi understøttelse, adskillige forbedringer på den trådløse front samt mulighed for at skalere videoouput fra HDMI-porten.
Opdateringen hedder version 9.4.2.21, og bliver i skrivende stund udrullet til bl.a. Europa.