Transsend – ny Bluetooth udvidelse til Internet Explorer

Transsend er et helt nyt program fra Bluetooth organisationen Bluetooth SIG, der gør det muligt at sende diverse informationer fra en pc til enheder såsom mobiltelefoner, pda'ere og lignende.

Transsend – ny Bluetooth udvidelse til Internet Explorer

Programmet Transsend lægger sig som et udvidelsesprogram til Internet Explorer. Når man finder relevant information på en webside, så har man et par muligheder, for eksempel vil der i Explorer være et lille Bluetooth ikon som man kan trykke på for at sende information, eller man kan ganske enkelt højreklikke på materialet, og man får så et menupunkt der hedder "send via Transsend".

Når man trykker, starter pc’en med at søge efter andre Bluetooth enheder, og når den korrekte er fundet, er det bare at trykke send, for at sende materialet af sted.

Man kunne for eksempel sende vejanvisninger/kort, billeder, tekster. Der er understøttelse af diverse formater fra almindeligt tekst over Vcard til billedformater.

Transsend benytter Bluetooth Object Push Profile (OPP). Indtil videre understøttes Windows 2000 og XP SP2, samt Internet Explorer fra og med version 5,5. Andre styresystemer og internetbrowsere er under overvejelse.

Man skal være udvikler eller registreret medlem hos Bluetooth SIG for at kunne benytte Transsend. Du kan læse mere om Transsend på nedenstående link, og også registrere dig.

Opdateringer i sagen

Der er kommet nyt til historien. Redaktionen gik et skridt videre. 30/11/1999 blev sagen bragt videre med sagen om Nokia N800 Internet Tablet – Nyheden kan læses her. Tjek også seneste nyt om temaet her..