Tre nye mobiltelefoner fra Nokia

Nokia har netop lanceret tre nye mobiltelefoner i Shanghai.

Tre nye mobiltelefoner fra Nokia

De tre modeller er alle modetelefoner.

7260 er en modeversion af Nokia 7610. Modellen er med krom og stål, men har ikke megapixel kamera. I stedet er modellen udstyret med VGA-kamera.

Den smarte og stilfulde Nokia 7270 har sin designinspiration fra Garbo-esque glamour i 1920’erne. Her er mulighed for at anvewnde stoffer, læder stropper eller telefonsmykker som plaster på mobilen.

Ved hjælp af VGA-kameraet i Nokia 7270, kan du altid få en ‘second opinion’, uanset om du shopper i New York, Paris eller Shanghai. Og konvertering af tøj- eller skostørrelser håndteres hurtigt med den indbyggede Converter-applikation. Lyt til FM-radio med det tilhørende fashionable-headset eller snup et spil Chic Pinball.

7280 er den mest trendy af alle de nye modeller. Telefonen ligner mest en læbestift og har ikke noget tastatur. I stedet sidder noget, der ligner en drejetast.

Denne model har også VGA-kamera og der kan købes et tilhørende trådløst headset til modellen, hvilket betyder at den understøtter Bluetooth. Headsettet er også lanceret i dag.