Treo smartphone til under 2.000 kr.
Ifølge Wall Street er det Palm’s plan at lancere en ny billigere Treo til næste år. Der skal eftersigende være tale om en efterfølger til Treo 650. Den nye model har endnu ikke fået et navn, men den kommer givetvis med Palm OS. Det er Palms tanke at udbrede deres smartphone katalog i en prismæssig mellemklasse, som appellere til en større målgruppe.
Det er planen, at den billige model skal indgå i en helt ny serie af Treo smartphones, som alle skal ramme det amerikanske marked i første halvdel af det nye år, og senere på året kommer de nye modeller til Europa. Der vil både være tale om Windows-baserede smartphones i den dyre ende af prisskalaen og billigere modeller med Palm OS. Rygter fortæller, at det vil blive HTC, der skal producere den nye Treo Palm-serie med Windows Mobile, mens Palm måske vender sig mod Inventec, som producent af de Palm OS-baserede Treo’er.