Tror ikke på tilskudsbesparelse

Tror ikke på tilskudsbesparelse

Det er ren ønsketænkning, når IT- og Telestyrelsen foreslår mobilselskaberne at spare på forhandlertilskuddene til mobiltelefoner – og i stedet bruge besparelsen til at sænke prisen på minutpriserne.

Hverken Nokia, Samsung eller Sony Ericsson frygter en situation uden tilskud. Hvis det sker, vil salget ganske vist gå i stå et par måneder, men kun for at normalisere sig igen. Det er prøvet før, og alt salg gik i stå, indtil et eller flere selskaber pludselig følte sig presset til at købe nye kunder ved hjælp af billige telefoner.

– Problemet er, at der altid vil være én, der mangler kunder. Skal de små være større, så er de nødt til at hente kunder fra de store. Og her er den nemmeste måde de billige telefoner. Alle har jo nogenlunde den samme dækning, og minutpriserne er heller ikke så forskellige, siger Peter Lundbergh fra Sony Ericsson til Børsen.

Kilde: Børsen