TulipM med begrænsninger

TulipM er et nyt mobilselskab i Danmark, som eftersigende skulle tilbyde billig mobiltelefoni til og fra udland. Det passer bare ikke helt.

TulipM med begrænsninger

Flere danske medier skriver, at man kan ringe billigt med mobiltelefonen til og fra udlandet med det nye mobilselskab TulipM. I det nummer af Mobil, som er på gaden nu, kan du læse et portræt af TulipM. Her fortæller TulipM selv, at de tilbyder billig mobiltelefoni til og fra udlandet. Det stemmer bare ikke helt. Opretter man abonnementet Tulip Magic Mobile betaler man TDC’s udlandspriser, når man ringer med med mobiltelefonen fra udlandet – og de er svimlende høje.

Man kan derimod ringe billigt med et andet TulipM-abonnement, nemlig Tulip Magic SIP. Med det abonnement får man en lille boks med, som skal kobles til en internetopkobling, for at man kan ringe billigt. Det er derfor en større tilsnigelse fra TulipMs side, når de siger, at man kan ringe billigt med mobiltelefonen fra hele verden til hele verden, da man skal have boksen med samt have internetadgang. Godt nok er det meste af verden efterhånden dækket ind med hensyn til internet, men der går nok nogle år endnu, inden hele verden lige fra Singapores stræder, Mexicos marker og Polens parkeringspladser er dækket ind med Wi-Fi.

Opkald fra Danmark til udlandet med mobiltelefonen er generelt billigere end hos de fleste andre selskaber. Ringer man med fastnettelefon, giver boksen dog mulighed for at ringe gratis til andre fastnettelefoner, hvis de også er koblet op via boksen.

Redaktionen har dækket den videre fortælling

Siden vi publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 30/11/1999 fortsatte vi fortællingen med en artikel omkring emnet TulipM med begrænsninger – Artiklen kan læses her. Seneste nyt om tematikken finder du her.