Tungsten T5 lanceret

Som vi tidligere har skrevet her på siden, har der verseret rygter om, at PalmOne ville sende Tungsten T5 på gaden – nu er rygtet bekræftet

Tungsten T5 lanceret

Den nye Tungsten T5 har en hukommelse på 256 megabyte og et ydre, som ligner den gamle Tungsten E. Skærmen har, som den i T3, en opløsning på 320 x 480 pixel. Skærmen er hele tiden synlig og den tidligere skydefunktion, som skjulte en del af skærmen, mangler.

Takket være den nye løsning med et backup batteri, slipper man for at miste data, hvis batteriet skulle løbe tør for strøm. Det er dog den ekstra hukommelse, som er den største nyhed for T5. Som forgængeren har den Bluetooth, men W-Lan mangler, så man er henvist til at bruge de nye W-Lan-kort, som PalmOne netop også har lanceret.

Filsystemet er det samme, men nu er det blevet enklere at trække og slippe filer i forskellige mapper på lommecomputeren.

Produktet kommer til at koste omkring 3000 kr.