TV på mobilen til nordmænd
Den nye teknik kombinerer egentligt flere forskellige teknikker, der tidligere er blevet anvendt, for at tv-seere skal kunne se tv-programmer. I stedet for at sende SMS og beskeder til tv-programmet, som vi bl.a. kender det fra ungdomsprogrammet Boogie, kan man nu gøre alt via et downloadet mobilprogram.
Det downloadede program viser tv-programmet live, samtidig med at tv-seerne direkte kan påvirke programmet ved for eksempel at stemme på hvilken musikvideo, der skal blive spillet. I den norske test-version har man brugt NRK’s program Svisj. Det er ligeledes muligt at deltage på flere måder, ved bl.a. at chatte med studieværten.
TV-kanalen kan tage betaling for al den kommunikation fra seerne, på samme måde som det i dag koster penge at stemme via SMS på forskellige tv-programmer.