Tysk domstol ophæver forbud mod Samsung Galaxy Tab 10.1

I sagen om Apple mod Samsung er den tyske dom blevet ophævet i alle europæiske lande med undtagelse af Tyskland.

Tysk domstol ophæver forbud mod Samsung Galaxy Tab 10.1

I sidste uge fik tablet- og smartphoneproducenten Samsung et forbud om at sælge deres seneste tablet, Galaxy Tab 10.1, i europæiske lande. Dommen faldt i en tysk domstol, og allerede nu er den blevet ophævet i alle europæiske lande med undtagelse af Tyskland.

Det har nemlig vist sig, at den tyske domstol muligvis ikke er autoriseret til at forbyde salg af produkter fra en sydkoreansk producent i andre lande end Tyskland. Denne usikkerhed falder altså til Samsungs fordel.

Tysk forbud fortsætter
I Tyskland gælder forbuddet til minimum den 25. august, hvor Samsung indkaldes til høring i deres appel af sagen. Hvis sagen ikke afsluttes denne dag, vil forbuddet formentlig fortsætte på ubestemt tid.

Det vides ikke om det kortvarige forbud har haft nogen nævneværdig indflydelse på salget. Samsung valgte i flere lande at fortsætte salget indtil de eksisterende lagre løb op.

Kilde: Wall Street Journal