Tyske kunder får allerede iPhone 4S
Tyskerne har modsat os danskere udsigt til en tidlig levering af iPhone 4S og allerede fra på fredag kan de stille sig i kø ved deres lokale iPhone-pusher. De forudbestilte telefoner er dog allerede begyndt at dukke op hos de heldige kunder. Hjemmesiden www.macerkopf.de har lagt billeder ud fra en række læserem der alle har været så heldige at få telefonen før tid.
Overvejer du at drage syd for grænsen for at blive blandt de første til at få en iPhone 4S?
Bechmarks viser hurtig 4S
De første benchmarks på iPhone 4S er allerede blevet foretaget, og den er omkring 70 procent hurtigere end forgængeren, ligesom grafikken på iPhone 4S er 7 gange så hurtig som på iPhone 4. Det skriver Macrumors.com.
AnandTech har omregnet resultaterne i deres benchmark til, at dualcore-processoren i iPhone 4S er på to gange 800 MHz, hvilket måske ikke lyder af så meget, men sammenlignet med konkurrenten Samsungs Galaxy S II der har to 1,2GHz Exynos processorer, så viser iPhone 4S bedre resultater i benchmarken. En del af forklaringen kan dog skyldes, Galaxaxy S II for øjeblikket ruller rundt på en meget tung Android 2.3 Gingerbread. I det øjeblik man kommer et skridt videre på den front, forventes ydelsen at stige.
På grafkken ser det dog ud til at iPhone 4S med sin dual-core Power VR SGX 543 processor holder føringen, da det er et bedre setup end Samsungs Galaxy S II.