Ude nu: Opdatering til iOS 6
Blandt de fejlrettelser, som Apple selv angiver i beskrivelsen for opdateringen, er forbedringer i ydelse når enheden er tilsluttet WiFi. Opdateringen i sig selv løser også et problem, der har gjort at iPhone 5 ikke kunne opdateres trådløst.
Mobil har prøvet at hente opdateringen og her hentede iPhone 5 først et nyt ikon til startskærmen, som hedder iOS Updater, og opdateringen starter når man trykker på ikonet.
Med iPad og øvrige kompatible iPhone-modeller kan man hente opdateringen trådløst. For at hente opdateringen, skal man gå til indstillingsmenuen, vælge Generelt og dernæst Softwareopdatering.
LÆS OGSÅ: iOS-chefen stopper hos Apple
Blandt de øvrige fejlrettelser i opdateringen findes løsningen på et problem med fotolyset og linjer på skærmen. Der skulle desuden også være løst problemer med brug af låsekoden og mobilnetværk.
I parentes kan det bemærkes, at Facebook-programmet lader til at have problemer med den seneste opdatering af iOS. Hvis du bruger Facebook meget på mobilen, vil vi altså anbefale at du venter med at hente opdateringen.