Uden en tråd: del 3
Alle headset er testet med mobilerne Nokia N80 og Sony Ericsson K530i, samt med en computer med Widcomms Bluetooth-tack.
Plantronics Discovery 665
Nogen bøjle følger der ikke med Discovery 665, men et godt udvalg af gummipropper i forskellige størrelser gør, at headsettet kan sidder fast i de fleste ører. Den lave vægt og den fine pasform gør, at headsettet kan bruges hele dagen uden problemer.
Præcis som hos Jabra JX10 indgår et komplet sæt af opladere til net, bil og computer. Den glitrende bordoplader er ikke lige så smagfuld som opladerne til JX10 eller Samsung WEP420, men den gør sit job. For at give den bedste lydkvalitet indstiller Discovery 665 volumen og mikrofonens følsomhed helt automatisk.
Resultatet er godt – da vi forlader kontoret og går ud på den trafikerede gade, skrues der op for volumen, og når det bliver mere stille, sænkes den igen. Discovery 665 har også en DSP til at mindske støjen, men signalbehandlingen forbedrer ikke lyden lige så effektivt som Nokias løsning på BH-900.
For: Bekvem, god lyd
Imod: Ikke noget særligt
Plantronics Pulsar 590e
Testens største høretelefoner kommer fra Plantronics. Det handler stadig om åbne høretelefoner, så omgivelsernes lyd sniger sig ind, og man skal spille lige så højt i Pulsarhøretelefonerne som i andre headset for at kunne høre noget i støjende omgivelser.
Sammenlignet med stereohøretelefonerne fra Nokia, Samsung og Motorola har Plantronics valgt en anderledes løsning til lydmodtagelse. Præcis som hos konkurrenterne sidder mikrofonen indeni en af høretelefonerne, men Plantronics har monteret et lille rør, der kan trækkes ud, og som leder lyden ind i mikrofonen.
Effekten bliver cirka den samme som med en mikrofonbom. Røret er gennemsigtigt og ret diskret. På siden af høretelefonerne er der knapper til at fjernstyre musikafspilleren. Høretelefonerne er laver i sølvfarvet plast, og kvalitetsfornemmelsen i materialerne matcher ikke lydkvaliteten og funktionerne.
For: Sidder bekvemt, god lyd
Imod: Plasticagtige
Plantronics Voyager 520
Voyager 520 har en pris, der placerer det mellem Discovery- og Explorer-headsettene. Udformningen ligner Discovery 665, men Voyager 520 er næsten dobbelt så tungt og sættes fast med en bøjle omkring øret. Komforten er som ventet ikke lige så god som hos Discovery-headsettet.
Det fungerer fint at føre samtale med Voyager 520, men det er ikke et headset, man vil bære rundt på hele dagen. Præcis som i den lidt dyrere model har Plantronics satset meget på at reducere støjen, og vi synes, de har haft succes med det. Lyd som vindsus og trafikstøj høres betydeligt mindre i Voyager 520 end i for eksempel Motorola H9 eller Samsung WEP420.
Headsettet er af blank plast med et lille indlæg af kulfiberimitation og er ikke lige så stilrent som Discovery 665. Opladeren er dog flottere end den, der følger med Discovery, men vi savner USB- og 12 voltskabel.
For: God lyd
Imod: Bekvemt i længden.
Plantronics Explorer 220
Explorer 220 er Plantronics enkleste Bluetooth-headset. Funktionsmæssigt svarer det til Sony Ericssons og Nokias begyndermodeller, men prisen er noget lavere. Med sine 15 gram kan Explorer ikke regnes med til letvægterne, men bøjlen har gode justeringsmuligheder, som gør headsettet bekvemt at bære.
Mikrofonen har ikke samme fine følsomhed og støjevner som Plantronics dyrere headset – lyden hos modparten lyder nogenlunde, som når man taler nogle skridt fra en højttalertelefon. Explorer 220 er et headset, der fungerer bedst på et stille kontor eller måske i bilen.
For: Lav pris
Imod: Svag mikrofon
Samsung SBH170
Samsungs stereohøretelefoner sidder monteret på en rigtig tynd bøjle – man kan næsten beskrive den som en ståltråd. Konstruktionen giver et par flotte høretelefoner, der kan slås sammen til et rigtig praktisk format, når de ikke skal bruges.
Den store ulempe er pasformen. Det er svært at lægge tråden tilrette bag ørene på en god måde, så selve høretelefonerne får den støtte, de har brug for. SBH170 sidder ikke specielt godt og bliver ikke siddende på hovedet, hvis vi laver alt for pludselige bevægelser.
Lydkvaliteten er ikke dårlig, men de andre stereohøretelefoner i testen, med undtagelse af Jabras originale høretelefoner til BT320s, lyder bedre. På venstre øre er der knapper til at styre musikafspilleren.
For: Flot
Imod: Dårlig pasform
Samsung WEP420
Samsung WEP420 opleves bedst på afstand. Med design fra Bang&Olufsen er det er elegant headset, men fornemmelsen i materialerne lever ikke på til de forventninger, som udseendet bygger op. Den sølvfarvede del er lavet i tynd plast.
Hvis Samsung i stedet havde valgt at lave den del i metal, kan vi forestille os, at WEP420 havde fået to yderligere point. Den sølvfarvede plastdel fungerer som en klap og skjuler volumenknapper og en multifunktionsknap, der bruges til at besvare samtaler og som strømafbryder.
Den lave vægt gør, at WEP420 sidder meget bekvemt på øret. Lydkvaliteten er okay, men modsvarer ikke til de dyrere headsets i testen. I æsken findes også en bordoplader. Præcis som headsettet har den et tiltalende udseende, men for lav vægt for at den rigtigt eksklusive følelse skal indfinde sig.
For: Bekvemt at bære
Imod: Kedelige materialer