Uden telefoni i weekenden

Siden fredag har 500 kunder hos Tellio haft døde telefonlinjer, hvor klartonen simpelthen var helt væk. Problemet skulle nu være løst.

Uden telefoni i weekenden

En gruppe Tellio-kunder skulle i weekenden ty til alternative metoder, hvis de ville i kontakt med omverdenen.

Siden fredag har ip-telefonerne hos cirka 500 Tellio-kunder været stendøde. Klartonen var væk.

Først kort før middag i dag er Tellio kommet sine kunder til undsætning, og nu skulle forbindelserne være oppe igen.

Administrerende direktør Rune Strømmen oplyser over for ComON, at der var tale om en ustabil applikation hos de 500 kunder. Direktøren beklager, at weekendpersonalet på driftcentret ikke var opmærksomme på, at den ustabile applikation kunne medføre manglende klartoner.

Hvis man som Tellio kunde stadig ikke har nogen klartone, anbefaler Tellio at man slukker for strømmen på udstyret i 10 sekunder.