Udenlandske UMTS-bud på vej

Udenlandske UMTS-bud på vej

Fire licenser. Så mange UMTS-licenser bliver der 5. september sendt ud i auktion i Danmark. Herefter skal budene afleveres i lukket kuvert, og med udgangen af oktober ved Teleselskaberne, hvem der får de eftertragtede 3-generations licenser.

I forvejen tyder alt på, at TDC, Sonofon, Telia og Orange (Mobilix, red.) byder på en licens hver. Men i følge Børsen ser det nu ud til, at mindst to udenlandske teleoperatører alvorligt overvejer at byde på auktionen. Dermed risikerer et eller flere af de etablerede danske teleoperatører at tabe kampen om fremtidens mobiltelefonnet.

I følge Børsens oplysninger, er et af de interesserede selskaber tysk, noget der meget godt svarer overens med Mobils oplysninger. Redaktionen blev nemlig for et par måneder siden ringet op af en tysk kommunikationsrådgiver, der netop repræsenterer en tysk teleoperatør. Siden har rådgiveren flere gange været i Danmark.