Udlandstelefoni til lavere priser
Det er ikke kun i Danmark vi kan beklage os over den høje pris på opkald fra udland og hjem, sådan er det også på globalt plan.
Best Price er opbygget som et katalog, det ligger på en server, og når der ringes op, går det ind og finder de billigste takster. Best Price oplyser selv, at opkaldet tager et par sekunder længere, men man sparer så også en god del penge. Man bliver altså omstillet til en form for lokalt opkald, og derefter dirigeret videre.
Konceptet er fra starten tiltænkt forretningsrejsende der tilbringer meget tid i udlandet, men har brug for kontakten hjemme, og kan da også på nuværende tidspunkt kun benyttes af firmaer.
Hvordan man så får Best Price i mobilen, jo ganske enkelt via sms, og uden at røre en finger. Udover det kan det bruges på stort set alle slags mobiltelefoner.
Konceptet lyder fint nok, men i stedet for at få en stor regning, får man så ikke bare to mindre, og hvor meget mindre er de. Fujitsu mener at firmaer kan spare op til 50 procent på telefonien, men nævner dog ikke nogle reelle priser, da det afhænger af antallet af brugere og andre services.