Udskriv nemt fra mobilen med Epson
Indtil Apple lancerede AirPrint til iOS-enheder har det altid været besværligt og stort set umuligt at printe fra mobiltelefoner. Men selv efter lanceringen af AirPrint har vi måttet væbne os med tålmodighed, da det har skortet på printere, der understøtter teknologien. Der er dog håb forude og en masse AirPrint-kompatible printere på vej. Fra og med efteråret 2011vil eksempelvis alle de nyeste Epson inkjetprintere understøtte AirPrint fra de fleste nyere iOS-enheder.
Hvis du er ejer af enten en Android-baseret tablet eller smartphone, skal du ikke tabe modet. Epson har udviklet Google Cloud Print som ligesom AirPrint giver dig mulighed for at printe direkte fra din enhed. Ligesom det er tilfældet med AirPrint vil Google Print også være en del af alle nye Epson-printere, og hvis du er ejer af en de understøttende printere, kan du udskrive direkte fra blandt andet Gmail og Google Docs.
Selvom Epson har gjort det muligt at udskrive dokumenter fra både iOS-enheder og Android-enheder, stopper det ikke her. De har nemlig udviklet en applikation kaldet Epson iPrint, som både kan hentes i App Store og Android Market. Med Epson iPrint tilføjes din mobil-enhed endnu flere avancerede udskrivningsmuligheder, end AirPrint og Google Print kan byde på.
Epson Connect, som er Epsons fællesbetegnelse for de nye udskrivningsmuligheder, inkluderer altså hele 3 forskellige måder, at printe fra mobilen på. Mon ikke de også snart udvikler det til Windows Phone?