Ugen der gik på Windows World

Der har været fuld fart på vores Windows-site, Windows World - masser af test, nyheder og guides. Læs det udpluk af det bedste her.

Ugen der gik på Windows World

Acer Aspire P3 test – “Ultrabook” og tablet i én?

Vi har testet et produkt, som Acer selv kalder en kombination af en ultrabook og en tablet. Vi blev desværre lidt skuffede på det punkt, men hvis man ser det som en tablet med keyboard, er den faktisk ganske interessant.

Acer Aspire P3 er et praktisk lille værktøj, der holder strøm rigtig godt, og er super god at have med på farten. Man skal bare lige vende sig til at have en maskine uden mus, og selv derefter er der måske andre og bedre alternativer i samme prisklasse.

Læs hele vores test af Acer Aspire P3 her

HP lancerer Envy Recline

Er man på markedet efter en ny desktop computer, har HP måske lanceret lige det produkt, du har brug for.

HP Evny Recline er en AiO desktop maskine på enten 23 eller 27 tommer med fuld touchskærm. Den kan desuden foldes ned over bordkanten, så du kan bruge den som en stor tablet eller et tegnebræt.

Så skader det heller ikke at den faktisk ser ret godt ud, og den sågar kan bruges som ekstern skærm også!

Læs mere om HP Envy Recline her

Microsoft bekræfter Surface 2 lancering

Der har længe gået rygter om, at Microsoft planlagde en opfølger til deres eller ikke så succesfulde tablet Surface.

Nu skulle der være konkret hold i rygterne, da Microsoft har inviteret til pressemøde – med en Surface på invitationen.

Den nye Surface rygtes at have bedre specifikationer, men at ligne den gamle på en prik. Desuden bliver den nemmere at have stående på skødet!

Læs mere om Surface 2 her

 

Sådan ser Windows Phone 8.1 ud

Microsoft arbejder på en opdatering af deres mobile styresystem Windows Phone 8.1, som skulle komme i starten af det nye år.

Opdateringen begynder så småt at dukke op i små testversioner rundt omkring på nettet, og vi har blandt andet nu set screenshots af det kommende notifikationscenter.

Læs mere om Windows 8.1 og det nye notifikationscenter her

 

Sony Vaio Pro 13 test – Letvægts ultrabook

Nogle gange er det rart med produkter, der ikke lover mere end de kan holde. Heldigvis er Sony Vaio Pro 13 lige præcis sådan.

Vi har testet denne super-lette ultrabook, som kører virkelig godt, og endda scorer topkarakter i en af vores underkategorier!

Læs hele vores test af Sony Vaio Pro 13 her

 

Husk at vi dagligt opdaterer med nyheder, guides og tests på Windows World!

Mere om tematikken

Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek seneste nyt om temaet. Steen Jørgensen fortsatte fortællingen. 2/9/2013 fik historien nye ben at gå på med et indlæg omkring Tylt test: Dobbelt så god oplader – Forstættelsen i sagen kan læses her. Se også seneste nyt om tematikken her..