Ugens tip

Så er ungerne begyndt i skole igen, men er det egentlig ikke også på tide, at de skal have deres første mobiltelefon? Eller plager de allerede om, at få udskiftet den, de allerede har? Læs her, hvilke mobiltelefoner Ugens Tip tipper om.

Ugens tip

Sony Ericsson Z310

Skal din lille pige virkelig tage kegler i skolegården med mobiltelefonen, så er Sony Ericsson Z310 en oplagt kandidat. For det første er den lyserød og for det andet virker fronten som et spejl. Kameraet er af kvaliteten VGA.

Sony Ericsson Z310 er set til 869 kroner her.

Nokia 5140i

Hører dit barn til blandt de lidt mere klodsede af slagsen, så kan Nokia 5140i være en god mobiltelefon. Den er specielt målrettet håndværkere, der er ude efter en hårdfør og stabil mobiltelefon, der kan klare dagligdagens knubs. Derudover er den støvtæt, har FM-radio samt VGA-kamera.

Nokia 5140i er set til 848 kroner her.

Motorola SLVR L6

En lille tynd mobiltelefon fra Motorola, der klarer de fleste basisting udmærket og prisen er meget fornuftig. Kan afspille MP3-ringetoner og har et kamera med VGA-kvalitet samt Bluetooth.

Motorola SLVR L6 er set til 537 kroner her.