Ulåst Palm 500v til januar
Palm har i løbet af året lanceret to modeller i den nye og mindre Treo-serie. Windows-mobilen 500v sælges af Vodafone i et antal europæiske lande og Centro med Palm OS, findes nu kun på det amerikanske marked.
Efter årsskiftet vil Vodafones eneaftale op 500v ophøre, oplyser websitet The Register. Det betyder, at den kommer til at være tilgængelig for alle europæiske operatører, og den vil også kunne sælges uden indflydelse af andre operatører.
Som andre producenter har Palm valgt at modificere Windows Mobile, så det passer til deres egen brugerflade. Når man ser på funktionerne, er 500v bestemt ikke én af de mest avancerede Windows-mobiler på markedet. Den har blandt andet ingen Turbo-3G eller W-lan. Kameraet er på 2 megapixel uden autofokus eller fotolys.
I stedet er salgsargumentet ren og skær enkelhed, og en god løsning til folk, der ikke før har brugt en smartphone.
Det er endnu usikkert, hvad 500v vil komme til at koste uden abonnement, men den sælges i dag for omkring 300 pund i Storbritannien, der svarer til godt 3.100 kroner.