Ultra skal trække endnu flere markedsandele
Samsungs nye Ultra-serie skal bringe Samsung op i gear. Frem til og med udgangen af juni, havde Samsung i følge tal fra GfK 20% markedsandel, det bringer Samsung på en 2. plads over den bedstsælgende mobilproducent herhjemme.
– Der er ikke så langt mellem 2. og 3. pladsen som vi kunne ønske os – og Ultra skal meget gerne være med til at få markedsandelen til at stige endnu mere, forklarer Niels Jens til Mobil.nu.
Og netop Ultra-serien bringer efter vores mening også rigtig gode takter. Vi har tidligere været ude med riven efter Samsung vlag af efter Samsr Samsungs valg af materialer, som vi synes har været kendetegnende ved alt for meget plast. Nu får de nye modeller nye materialer.
– Vi har valgt at bruge bl.a. magnesium, da det både er let og fleksibelt. Og det giver modellerne en rigtig flot finish, samtidig med at de faktisk er en smule bøjelige. Det skyldes den nye form for plast, vi har valgt også at putte i telefonerne.
Mobil kan ved selvsyn konstatere, at man faktisk kan bøje X820 en smule.
Samsung X820
Denne model rammer allerede butikkerne i næste uge. Det er verdens tyndeste mobil, den fylder kun 6,9 millimeter det tykkeste sted. Modellen har indbygget 2 megapixel kamera. Der er indbygget stereo Bluetooth udgang og tv-udgang, så man kan vise billederne direkte på fjernsynet. Den indbyggede skærm ligger ned og er på 1,9 tommer og kan naturligvis vise 262.000 samtidige farver. En forsigtig pris er 2700 kroner uden abonnement. Det betyder at man meget vel kan komme til at se modellen til under 1000 kroner. Modellen leveres i enten sølv eller sort.
Samsung D900
D900 bliver Samsungs flagskib. Modellen har 3,13 megapixel kamera og autofokus. Modellen måler 12,9 millimeter det tykkeste sted og har både QVGA-opløsning og 2,1 tomme skærm. Derudover kan modellen optage video i QVGA kvalitet. Ligesom X820 kan modellen også afspille Bluetooth i stereo og D900 kan kobles til fjernsynet. Denne model har indbygget 60 MB hukommelse og plads til udvidelseskort. Modellen rammer formentlig de danske butikker i slutningen af september. Nogen pris vil Samsung ikke ud med endnu, men vi regner med at prisen uden abonnement bliver omkring 4000 kroner.
Samsung D830
Denne model er den tyndeste klaptelefon til dato. Modellen lanceres først i rød herhjemme, men kommer også senere i andre farver. 9,9 millimeter er modellen. Denne model er fremstillet i magnesium og modlelen vejer 91 gram. Skærmen er meget stor, faktisk hele 2,3 tommer. Også denne model har stereo-Bluetooth, 80 megabytes indbygget hukommelse mulighed for ekstra kort og meget mere. Modellen kommer til december. Heller ikke er, er der nogen prisindikation.