Undersøgelse: Vi er bange for mobilbank

Med apps til Android-mobiler og iPhone har det aldrig været lettere at ordne ens banksager på mobilen. Men langt de fleste tør ikke.

Undersøgelse: Vi er bange for mobilbank

Da Danske Bank som den første bank herhjemme lancerede en bank-app til iPhone, var det en bragende succes med mere end 100.000 downloads på kort tid. Men alligevel tyder noget på, at der er lang vej endnu, inden bank på mobilen bryder igennem til en bred skare.

En analyse, som Tænk Penge har fået foretaget af FBR Analyse viser nemlig, at hele 73 procent af os danskere ikke har lyst til at bruge mobilen til at tjekke saldo, overføre penge og betalinger regning med.

39 procent siger direkte, at de ganske enkelt ikke er trygge ved det.

Af dem siger 39 procent, at årsagen er, at de ikke er trygge ved det. Analysen kommer bag på Carsten Schürmann, der er lektor ved IT-Universitetet:

"Danskerne har generelt høj tillid til teknologi. Netbank er blevet meget udbredt i Danmark, og forskellen mellem mobilbank og netbank er ikke stor. Måske er det, fordi folk er bange for at miste telefonen. Den er lettere at miste end en bærbar computer," siger Carsten Schürmann.

”Det er klart, at et nyt medie ikke har lige så høj tryghed som de klassiske medier. Der er stadig danskere, der ikke er trygge ved at bruge netbank. Men NemID er et godt kommunikationsmiddel til at overbevise danskerne om, at her er en høj standard,” siger Thomas Egede Kragh, underdirektør i Nykredit Digitale Kanaler.