Antiovervågningstjenesten Freedome nu også til Mac
Hele 88 procent er i følge en undersøgelse fra GfK bekymrede for beskyttelsen af deres personoplysninger, og næsten hver anden undgår at bruge visse digitale tjenester på grund af denne bekymring.
F-Secure er et selskab, der arbejder med antivirus og sikkerhed og de har haft deres VPN-tjeneste Freedome til smartphones i et stykke tid og den kom for nylig til Windows og nu er den så også kommet til Mac.
Blokerer sporing af brugeren
Tjenesten startes ved at trykke på en knap og derefter blokeres alle forsøg på at spore brugeren online. Samtidig får computere beskyttelse mod malware samt muligheden for at anonymisere søgninger på søgemaskiner. VPN-tjenesten skulle også gøre det muligt at surfe sikkert i åbne wifi-netværk. Med VPN-tjenesten kan du også styre, hvor i verden det skal se ud som om, din computer befinder sig.
Se prisguide: Sammenlign priser på iPhone
Meget få brugere har fornødne viden til at beskytte sig
“Det er tydeligt, at der eksisterer en bekymring for brugen af internettet på grund af ens personlige oplysninger ikke er sikre, samt at ens browsing-adfærd spores. Vi så også i undersøgelsen, at meget få har den fornødne viden eller ressourcerne til at beskytte sig mod uønsket overvågning”, siger Xerxes Malekani, Skandinavisk Chef hos F-Secure.
Freedome er gratis at teste og bruge i 14 dage på Android og iOS-enheder, Windows, Mac og Kindle Fire, men herefter koster tjenesten så.