“Ung, energisk” svensker på listen over direktøremner hos Microsoft
Svenskeren Hans Vestberg, der er direktør Ericsson AB, skulle være på listen over mulige emner som ny direktør for Microsoft, når Steve Ballmer træder tilbage.
Det skriver Bloomberg. De har informationerne fra kilder bekendt med listen, men de ønsker at forblive anonyme.
Hans Vestberg, 48 år gammel, kaldes af analytikere ”for ung, energisk og meget synlig”, skriver Bloomberg. Og da Ericsson-aktien er steget med 19 procent, siden han tog over i 2009, skulle han altså være en kandidat, som Microsoft overvejer.
På listen findes også chefen for Nokias cloud-comuting, Satya Nadella og tidligere Nokia-direktør Stephen Elop.
Microsoft har endnu ikke besluttet sig for, hvem der skal tage over efter Steve Ballmer og listen over mulige emner er stadig åben, skriver Bloomberg. Microsoft har dog tidligere sagt, at de regner med, at de har fundet efterfølgeren til Steve Ballmer i starten af 2014.
Direktøren for Ford Motor Co., Alan Mulally, skulle også have været på listen over mulige kandidater, men han skulle have takket nej.
Bloomberg skriver, at en af grundene til det er, at både Steve Ballmer og Microsoft-stifter Bill Gates sidder i bestyrelsen for Microsoft og sammen har 8 procent af aktierne i Microsoft.
Derfor skulle Mulally være bekymret for, hvorvidt de to vil give en ny direktør nok råderum til at prøve at vende skuden for Microsoft.