Unge er klar til mobil-tv
Op mod 46% af de unge mellem 18-29 år vil gerne se tv på mobilen. For alle de adspurgte er tallet 30%. Det kan man læse i dagens udgave af Børsen.
Det er tal, som både DR og TV2 kalder positive, omend DR havde forventet et højere tal. Rune Bech hos TV2 er dog ikke helt så begejstret som kollegaen hos DR.
– Hvis folk var vilde med tv på farten, så havde man vel set flere af de små fjernsyn, siger han til Børsen.
Måske har Rune Bech ikke helt forstået, at der sker ting og sager, når man kan næjes med at have en dims med – hvem gider også slæbe rundt på et 4 tommer tv?
Teleanalytiker John Strand mener at mobil-tv bliver en bragende underskudsforretning – og han mener at hele mobil-tv diskussionen er totalt urealistisk.
Du kan læse meget mere om mobil-tv i det nummer af Mobil, der er på gaden netop nu.