Unge går stadig SMS-amok

Ifølge nye tal, som TNS Gallup har indsamlet for TDC, er det fortsat de unge i aldersgruppen op til 19 år, der går amok med sms'er med et gennemsnit på 49 om dagen.

Unge går stadig SMS-amok

I gennemsnit sender unge under 19 år 341 sms’er om ugen eller næsten 49 om dagen. Gennemsnittet for hele befolkningen er 63 sms’er om ugen. Selv i aldersgruppen over 50 år er sms blevet en daglig aktivitet.

Det ser dog ikke ud til, at toppen af sms-aktiviteten er nået. Ifølge IT- og Telestyrelsens seneste halvårsopgørelse tyder det på, at den samlede sms-aktivitet i Danmark steg til i alt godt 13 mia. sms’er i 2008.

Sms-aktiviteten fordelt på aldersgrupper fordeler sig således:

13-19 år: 341

20-29 år: 102

30-49 år: 47

50 år og op: 11