Unotel er stadig Danmarks billigste mobilselskab

Unotel er stadig Danmarks billigste mobilselskab

Unotel, der dukkede op i mobillandskabet i sommer, tilbyder mobiltelefoni for 65 øre i minuttet og sms’er til 16 øre pr. stk. UnoTel tilbyder også en helt ny familiepakke, hvor al telefoni mellem fastnet/mobil og mobil/mobil tilhørende samme familie er gratis.

Samler familien herudover også deres ADSL – ringes der mobil for kun 48 øre i minuttet og sendes SMS for kun 12 øre pr. stk. Den løsning hedder PepTalk, og giver desuden husstanden mulighed for at sætte andre UnoTel abonnenters fastnet op i en gruppe, hvor alle samtaler på fastnettet er gratis mellem abonnenterne.

Unotels kundetal ligger på godt 8000, og de får dagligt 60-80 nye kunder. Ca. 50 pct. af deres nye kunder kommer fra det tidligere lavprisselskab Telmore, der prismæssigt står mere og mere i stampe med mobiltelefoni for 80 øre i minuttet og SMS’er til 20 øre i minuttet.

Unotel har haft stor glæde af mund-til-mund metoden – noget Telmore i gamle dage var helt fænomenale til at udnytte da de begyndte deres mobileventyr.

Sagen er ikke slut

Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt i sagen. Redaktionen fulgte op på sagen. 30/11/1999 bragte vi artiklen om Telia klar med UMA 1. september – Den kan læses her. Få også seneste nyt i sagen her..