UPS 2: iPhone 5 kommer ridset ud af pakken

Først er der lysproblemer ved skærmen, nu klager iPhone 5-købere over ridser i lakken, allerede mens den ligger i kassen med den ny indkøbte iPhone 5.

UPS 2: iPhone 5 kommer ridset ud af pakken

På trods af enorm salgssucces med den nye iPhone 5 og ganske gode anmeldelser, er det ikke alle der er lige tilfredse. Vi har netop skrevet om brugere, der melder, at deres nye Apple telefon lækker lys mellem glasset og antennen, men det virker desværre ikke til at være det eneste problem.

På siden MacRumors har rigtig mange brugere fortalt, at deres splinternye iPhone 5 har ridser og mærker i aluminiummen, når den kommer ud af kassen.

Problemet her virker dog til at være værst for brugere med den sorte model, og altså heldigvis ikke dem med den hvide, som har problemet med lys, der bliver lækket.

Læs vores første indtryk og test af iPhone 5 her.

Historien melder desværre ikke noget om, om Apple udskifter modeller, der har mærker og ridser, når de kommer ud af pakken, på samme måde som de udskifter modellerne med lys-problemet.

Kilde.