UPS tester levering af pakker med droner fra fragtbiler
Der er kamp om pladsen i luften, når det gælder pakkelevering med droner og krigsherrerne er blandt andet Amazon og DHL – og nu også UPS.
UPS har nemlig netop annonceret, at de med succes har fuldført en test af pakkelevering med droner.
Se også: Så gode bliver dronerne næste år
Dronen letter med pakke fra bilen der fortsætter på ruten
Den måde, som UPS vil levere pakker med droner, foregår ved, at dronen letter fra en UPS-bil ude på ruten. Dronen flyver så afsted med en pakke, mens bilen kører videre til en anden destination for at aflevere en pakke.
Når dronen så har afleveret sin pakke, flyver den tilbage til bilen.
Se også: De flotteste dronebilleder
UPS: Droner til pakkelevering er smart på landet
UPS forklarer, at de griber pakkelevering med droner an på en helt anden måde ved at gøre det på denne facon. De forklarer selv, at det er rigtig smart, når de leverer pakker på landet, hvor der er store afstande mellem husene – ved at benytte droner kan de spare mange kilometer i kørsel, mens bilen tager sig af pakkeleveringer inden for kortere afstande.
Det vil køre hele leveringsprocessen mere effektiv samtidig med, at de reducerer CO2-udledningen.
Se også: Fordele ved droner
Droner skal ikke erstatte chaufførerne
UPS understreger også, at droner skal være til hjælp for deres chauffører – de skal ikke erstatte dem. Du kan se video med UPS’s vision for pakkeleveringer med droner øverst i artiklen.
Se også: Nyheder om droner