Usikkert om superprocessor kommer til ny iPhone
Ved onsdagens Keynote var den største iPad-nyhed, foruden det nye Retina-display og et bedre kamera, at den nye iPad er udstyret med den kraftige A5X-chip.
Chippen har skabt store forventninger, da den i følge Apple har et quad-core grafisk modul, som er dobbelt så hurtigt og har en fire gange så god grafisk ydeevne som eksempel Nvidias Tegra 3.
Det er desværre slet ikke sikkert, at den nye processor egner sig til den kommende iPhone, vurderer flere eksperter.
Apple har før brugt samme processor i iPhone og iPad, men det er ikke sikkert det vil ske denne gang, fortæller Linley Gwennap, der er stifter og chef-analytiker i The Linley Group i et interview til bgr.com:
“Jeg tror kun, at den nye chip er til iPad,” siger Linley Gwennap, som tror, at Apple har fremskyndet brugen af den nye chip, fordi de ikke vil læne sig tilbage og vente på, at der kommer en 28-nm chip.
Det er ikke kun Linley Gwennap der tvivler på, at vi får en iPhone med A5X.
Han bakkes op af analytikeren Dean McCarron fra Mercury Research, der ligeledes mener, at det er usandsynligt, at vi kommer til at se den nye processor i den kommende iPhone:
”Der er ingen tekniske grunde til at skulle gøre iPhone-displayet bedre,” siger Dean McCaron.
Kilde: bgr.com