Vandtæt kendis
Vi kunne meget vel blive dårligere og dårligere til selv at finde vej på gader og stræder, med alle de GPS’er der strømmer ind på markedet. Vi læner os tilbage og lader andre føre os.
Senest har Garmin nu lanceret nüvi 550, der er vandtæt, så den kan bruges i al slags vejr. Man kan købe ekstra tilbehør, så den kan sættes til cykles, scooteren eller andet. Det vil sige, at man kan tage GPS-enheden med sig, hvorend det skal være. Garmin nüvi 550 er desuden blevet forsynet med topografiske kort og søkort.
Ifølge Garmin selv er den vandtæt i henhold til en såkaldt IPX7-standard, der i mere forståelige vendinger vil sige, at den kan klare at ligge i vand i 30 minutter. Den kommer med kort til Europa for 2.999 kroner.