Vanvittige tilbud: Google Play fejrer 25 mia. app-downloads
Det er ikke første gang, at Google holder en kampagne, hvor en række udvalgte programmer og spil sælges til en ekstremt lav pris i en meget begrænset periode – f.eks. en dag.
I forbindelse med milepælen på 25 milliarder app-downloads, har Google valgt at køre endnu en kampagne for at fejre det svimlende høje antal downloads. Kampagnen kører over de næste 4 dage, og inolverer at en række udvalgte programmer og spil bliver sat ned til at koste 1,50 danske kroner.
LÆS OGSÅ: Google forbedrer Play på nettet
Således kan man altså i skrivende stund købe det nye Asphalt 7 Heat fra Gameloft, Angry Birds Space Premium eller Office Suite Pro 6 til blot halvanden krone stykket.
Tilbuddene bliver udskiftet hver dag, så det er bare om at holde skarpt øje med Play-butikken for at få de seneste tilbud.
Du kan finde oversigten med de nedsatte programmer både på mobilen og computeren. På computeren er linket lige her.