Vedtaget: Roaming-afgifterne afskaffes i EU inden julen 2015
Europaparlamentet vedtog torsdag et nyt regelsæt for telekommarkedet inden for EU, den såkaldte Telekompakke. De nye regler indebærer blandt andet, at ekstra udgifter for at bruge SMS, samtale og data udenlands, såkaldte roaming-afgifter, afskaffes inden julen 2015. Arbejdet er dog ikke helt færdigt, EU’s medlemslande skal nemlig nu fortsætte med at granske forordningen. En endelig beslutning om forordningen anslås at kunne finde sted i slutningen af 2014.
“Med denne afstemning giver EU konkrete resultater, som folk har nytte af. Det er det, EU handler om, at afskaffe forhindringer og gøre det lettere og billigere at leve”, siger Europakommissionens vice ordførende Neelie Kroes i en pressemeddelelse.
Forbud mod blokering af tredjepartstjenester
En anden vigtig del af aftalen handler om at garantere netneutralitet, det vil sige at sikre, at internetleverandører ikke prioriterer deres egne indholdstjenester i forhold til tredjepartstjenester, for eksempel IP-telefonitjenester som Skype eller streamet TV som Netflix.
Prissammenligning: Find bedste pris på mobilabonnementer
Med det sagt har internetleverandørerne stadig mulighed for at tilbyde egne tjenester med højere kvalitet, dog ikke hvis det indebærer, at kvaliteten af tredjepartstjenester forværres. I det tidligere forslag var der også en række undtagelser, der gjorde det muligt for internetleverandører at trods alt blokere eller nedprioritere trafikken for andre tjenester end deres egne. Dette er begrænset i den forordning, der nu er vedtaget.