Verdens dyreste mobil – med guld og diamanter

Knapt 350.000 gode danske kroner. Så meget må man slippe, hvis man vil have en Motorola V3690 dækket med 18 karats guld og 1200 diamanter. Verdens dyreste mobiler fremstilles i Østrig.

Verdens dyreste mobil – med guld og diamanter

Peter Aloisson Luxury Phones er navnet på det firma, der producerer mobiltelefonerne, der kan tage luften ud af enhver pengepung.

Firmaet, der ligger i Østrig har dog kunder fra hele verden. Den første mobiltelefon i guld og diamanter blev solgt til prins Alwaleed Bin Talal Bin Abdul Aziz fra Suadiarabien.

De fleste modeller er “blot” dækket med guld. Kun de dyreste er også prydet med diamanter.

Telefonerne som benyttes til “indpakningen” er enten Nokia, Ericsson eller Motorola. Men vil man gerne have sin aldrende Nokia 2110i dækket, er det også en mulighed.

Og når telefonen så skal skiftes? Ja, så lover firmaet at man smelter guldet om igen, og benytter det til den nye telefon. Der foreligger ingen oplysninger om hverken mængderabat eller hvis man er en trofast kunde.