Verdens første modulopbyggede telefon fra Doro

Med den nye stationære Doro 1015C er den svenske telefonproducent Doro på banen med en trådbunden telefon, der skiller sig markant ud fra andre telefoner

Verdens første modulopbyggede telefon fra Doro

Doro 1015C er unik ved, at det er verdens første modulopbyggede telefon. Det betyder, at man kan tilføje ekstra moduler og dermed funktioner efterhånden som behovet måtte opstå.

Eksempelvis kan man tilslutte en tovejshøjtaler med indbygget FM-radio. Ligeledes kan man koble en Bluetooth-enhed på standard-modulet, som gør brugeren i stand til at tale trådløst med headset.

– Doro 1015C er i høj grad målrettet de folk, som har en holdning til de ting, som de stiller ind eller hænger op i deres hjem, siger Laust Andrés, country manager for Doro i Danmark.

Der er mulighed for at vælge Doro 1015C i både en væg-version og en bord-version. Telefonen kan købes i TDC’s butikker samt diverse radio- og tv-forretninger. Den vejledende udsalgspris er 800 kr.

Tekniske specifikationer Doro 1015C – avanceret stationær modultelefon:

Modulbaseret

Ekstra moduler kan nemt tilsluttes

Udskiftelige fronte

Belyst miniskærm

Understøtter SMS (i de lande hvor dette er muligt via fastnet) med op til 240 meddelelser

10 polyfoniske ringemelodier

Nummerviser med 100 numre

10 hurtigvalgtaster

Telefonbog med 20 numre

Ur og alarm

Farve: sort og hvid