Verdens første vandtætte armbåndsursmobil

Med alle de nye udgaver af armbåndsursmobiler vi ser i øjeblikket, skulle man tro, at dette var dukket op før. Men først nu ser det altså ud til at være en realitet - den første vandtætte armbåndsursmobil er landet.

Verdens første vandtætte armbåndsursmobil

Selvom det er småt med armbåndsursmobiler fra de store producenter, ser det ud til, at mange mindre virksomheder tror på en fremtid i dem. I hvert fald har endnu en ny model nu set dagen lys, der oven i købet skulle være verdens første vandtætte af slagsen.

Modellen hedder EP2502, og har blandt andet en trykfølsom OLED-skærm på 1,3 tommer og et kamera på 2 megapixel. Desuden er der også indbygget en medieafspiller, hvis man da ellers kan holde ud at se video på sådan en lille skærm.

EP2502 koster knap 1500 kroner, og skulle kunne købes fra juni måned på linket herunder, hvor der også er mere information om modellen.